Integration af udsatte unge på virksomheder

Ung inden det 18. år § 40 stk. 2 nr. 12 jf. Lov om Social Service.

Ung efter det 18. år § 46 stk. og § 60 jf. Lov om Aktiv Socialpolitik.

Erfaringen fra arbejdet med udsatte unge har vist, at en af de bedste metoder eller midler til at få udsatte unge integreret, er via arbejde. Job på en almindelig virksomhed danner grundlag for en udvikling i processen for de unge, og med supervision fra en støtte - kontaktperson kan dette føre til en varig positiv forandring af deres liv.

Arbejde strukturerer de unges dagligdag, de ved hvad tid de skal møde på arbejdet og udføre en regelmæssig opgave. De opnår kontakt med andre mennesker/kollegaer på arbejdspladsen som de deler fælles oplevelser med. De lærer almindelige adfærdsmønstre imellem kollegaer. De lærer at arbejde ikke kun for egne mål, men for mål sat for arbejdspladsen. De unge får under processen og mange gange for allerførste gang i deres liv oplevelsen af at der er brug for dem. At der er brug for deres personlige ressourcer, kvaliteter og kompetencer, og mulighed for at opdage nye eller få skjulte aktiveret. Væsentligt fordi det at have arbejde og/eller være i udannelse opfattes som statusgivende og identitetsgivende i forhold til de unges familie, kærester, venner og det øvrige samfund. Men også fordi arbejdet giver den unge ”kolde” kontanter i hænderne.

For mange udsatte unge gælder det, at et godt arbejdsforløb styrker den unges selvtillid og identitet. Det giver socialt og psykisk overskud, så f.eks. krav om beståelse af 9. klasses afgangseksamen i matematik fra en tømrermesters side, inden der kan laves en aftale om en læreplads på virksomheden, næsten altid opfattes positivt af den unge. Det giver en mening i forhold til mål.

Hvor hurtigt forandringerne sker er meget forskelligt fra ung til ung, alt afhængig af hvilke sociale og personlige problemer de unge har.

Hvis en ung ikke har folkeskolens afgangseksamen og ønsker dette under arbejdsforløbet kan uddannelse og arbejde kombineres.